Opsætningsvejledning til dekaler, ark & pictogrammer

Vigtigt! Det første du skal gøre når du modtager din nye sticker er, at pakke den ud og tjekke, at den er i overensstemmelse med din bestilling.

Lad din sticker ligge fladet ud et plant sted i et døgns tid inden opsætning (ikke nødvendigt, hvis stickeren ikke har været rullet sammen).

Opsæt aldrig din sticker på en nymalet væg, vent ca. 3 uger, så du er sikker på at væggen er helt tør.

Opsæt aldrig stickeren på våde eller kolde overflader. Overfladen bør som udgangspunkt være tør og stuetemperatur, for at stickeren hæfter bedst muligt. Hvis du ikke kan undgå en kold overflade, kan du med fordel varme overfladen meden føntørrer inden påsætning.

Plastikkort medfølger.

Det er utrolig vigtigt, at rengøre overfladen som du ønsker at opsætte din sticker på.

  1. Vask overfladen med f.eks. grundrens, efterfulgt af rent vand eller vinduespuds/sprit hvis overfladen kan tåle det… aldrig sulfo/sæbevand.
  2. Tør efter med en klud og lad derefter overfladen tørre helt færdig i minimum et døgn, men gerne to døgn.
  3. Test altid overfladen med den vedlagte prøve-sticker, dette råd gælder uanset overflade-type, da det er vigtigt at vide hvor nemt eller svært stickeren slipper på overfladen.
  4. Du er nu klar til at påbegynde opsætning.

Opsætning af stickers trin for trin

Start altid med at pakke din sticker ud og tjek at den er i overensstemmelse med din bestilling. Læg herefter din sticker fladt ud et plant sted i et døgns tid, dette er ikke nødvendigt, hvis stickeren ikke har været rullet sammen.

Rengør grundigt den overflade som du ønsker at sætte din sticker op på. Vask evt. med grundrens, efterfulgt af rent vand eller vinduespuds/sprit hvis overfladen kan tåle det… aldrig sulfo/sæbevand.. Tør efter med en klud og lad overfladen tørre i helt tør.

Læg din sticker på en plan overflade med bagside-papiret opad og benyt det medfølgende plastikkort til at skrabe med et jævn tryk fra midten og ud, sørg for at gøre dette på hele bagsiden. Det handler om at stickeren skal sætte sig godt fast på applikationstapen.

Dette trin springes over, hvis din sticker ikke er en del af et ark.

Udklip de dele du ønsker at sætte op.

Bagside-papiret trækkes forsigtigt af, det anbefales at starte i en hjørne og trække skråt ned, så fladt som muligt. Det er vigtigt at du undervejs er opmærksom på at alle stickerens detaljer bliver siddende på applikationstapen. Hvis du oplever at noget af stickeren ikke slipper bagside-papiret, kan du give det er let tryk på bagsiden eller gnide lidt ekstra, for at få det til at sætte sig bedre fast på applikationstapen og dermed få den til at slippe bagside-papiret.

Et godt råd: Ind imellem kan lidt af bagside-papiret sættes sig fast må små detaljer. Lad være med at stresse over det imens du er ved at pille bagside-papiret af, men tag en spids genstand som f.eks. en nål og skrab det af efterfølgende.

Obs. vær ekstra opmærksom på at du holder stickeren lidt skråt ud fra den overflade du ønsker at sætte den på, så den ikke bare klistrer fast. Monter fra toppen af og ned, så du undgår folder og luftbobler.

Gnid nu fra midten og ud til kanten, indtil du har glattet hele stickeren ud på overfladen.

Bemærk! Pas på folder og luftbobler, det er vigtigt at du kun gnider fra midten og ud til kanten, aldrig fra kanten og ind mod midten!

Træk nu forsigtigt og meget omhyggeligt i det ene hjørne og gerne skråt ned, så fladt som muligt. Det er vigtigt at du hele tiden er opmærksom på at stickeren bliver siddende på overfladen og slipper applikationstapen.

Hvis der er steder, hvor stickeren ikke bliver siddende, kan du give et lille tryk ind eller gnide lidt ekstra på det sted, som ikke blev siddende.

Du har nu fået sat din nye sticker op.